Sassoli: L’Europe doit être loyale envers ses citoyens 
 

Tale ved David Sassoli, formand for Europa-Parlamentet, på Det Europæiske Råds møde den 16. december 2021

Mine damer og herrer

 

Jeg vil gerne udnytte denne tale til at dele mit og Parlamentets syn på de udfordringer, der ligger forude i slutningen af vores mandatperiode, nu hvor vi befinder os halvvejs, men stadig har en lang vej foran os.

Det er fortsat en kamp at bremse pandemien, den trækker ud, og det trækker ligeledes ud med at opnå de fremskridt, som EU har brug for. Det europæiske håbefulde projekt, som alle vores medborgere i Europa venter på. Vi har naturligvis ambitiøse planer for vores Europa, de har været i støbeskeen siden begyndelsen af denne mandatperiode, og vi forfølger dem stædigt, ændrer tingene ved at skabe konsensus mellem os og lægge vores forskelle bag os. Naturligvis er den grønne pagt, den digitale omstilling, et stærkere og mere demokratisk Europa, mere social retfærdighed stærke og afgørende projekter, som Europa skubber fremad, og vi må lykkes med dem i loyalitet over for vores medborgere.

Men Europa har også frem for alt behov for et nyt projekt, der bringer håb. Et projekt, vi kan være fælles om, et projekt, der kan repræsentere vores Union, vores værdier og vores civilisation, et projekt, alle europæere kan se er indlysende, og som kan forene os.

Jeg tror, at vi kan opbygge det projekt omkring tre stærke søjler, et tredobbelt ønske for Europa, som alle europæere er entydigt enige om: Et Europa, der innoverer, et Europa, der beskytter, og et Europa, der viser vejen.

 

Først og fremmest et Europa, der er innovativt

Den innovation, som der er tale om, er ikke kun den teknologiske innovation, omend så nødvendig for vores økonomi. Det er innovation på alle de områder, vi har brug for, en fornyet følelse af kreativitet for vores institutioner, vores politikker, vores handlemåder og endda vores livsstil, da det er det, den økologiske omstilling kræver af os.

Konferencen om Europas fremtid skal hjælpe os med at finde mulige innovationsmåder for at genskabe følelsen af et projekt, hvor alle europæere kan se sig selv. Konferencen er, som De ved, på nuværende tidspunkt i fuld gang. Tidpunktet for at drage de første konklusioner kommer snart. Jeg understreger på det kraftigste: Vi kan ikke flygte fra vores ansvar. Tiden er inde til at gå fra ord til handling, fra ønsker til projekter, fra idéer til konkrete resultater.

Vi bliver nødt til at innovere på alle områder!

Indenfor institutionerne, naturligvis. Vores Union er mangelfuld. Den er under kontinuerlig opbygning. Parlamentet har for længe siden fremsat et konkret forslag for at gøre vores institutioner mere demokratiske, stærkere og mere innovative ved at give Parlamentet initiativret på lovgivningsområdet.

Vi bliver nødt til at være innovative i forhold til vores lovgivningsarbejde. Vores Union må være den første til at fastsætte standarder på områder, som hele verden har fokus på i dag, navnlig inden for regulering af nye sektorer i økonomien, som nu befinder sig i et lovgivningsmæssig tomrum. Vi har gjort det for at beskytte personoplysningerne, og nu følger hele verden vores eksempel. Vi vil gøre dette - og det er på høje tid - for de digitale markeder, for at det undgås, at de digitale giganter ikke lovgiver i stedet for borgerne.

Vi bliver ligeledes nødt til at være innovative i forhold til vores finansieringsordninger. Selv når det drejer sig om at finansiere vores politikker og tiltag, må vi ikke være bange for forandringer, og vi må ikke tøve, når det gælder innovation. Jeg vil gerne endnu en gang gentage, at Parlamentet og EU-borgerne utålmodigt ser frem til offentliggørelsen af pakken om egne indtægter, som skal sætte Unionen i stand til at komplementere sin finansieringsramme på en bæredygtig måde og til at tilbagebetale den gæld, der er indgået i fællesskab. Det er et spørgsmål om troværdighed og respekt for, hvad der er blevet lovet. Disse innovationer bør ligeledes omfatte tilpasningen af vores finansielle ramme til udfordringerne i vores århundrede og foretage en realistisk reform af stabilitets- og vækstpagten. Vi kan ikke længere blokere vores fremtid og vores børns fremtid med 3 %-reglen.

 

For det andet et Europa, der beskytter

Vi er nødt til at genskabe idéen om, at Europa beskytter os. Europa beskytter sine grænser, sine borgere, handler for til gavn for deres sikkerhed, for almenvellet og for hver enkelt medlemsstats suverænitet. Vi har gjort det med vores fælles vaccinationspolitik: Vi har været i stand til resolut at vise, at Europa er i stand til at håndtere de alvorligste kriser for at beskytte Europas borgere. Vi må derfor fortsætte vores engagement i Europas sundhed og styrke vores globale sundhedsarkitektur for at sikre større kriseforebyggelse, -beskyttelse og -beredskab. Jeg glæder mig over Verdenssundhedsforsamlingens beslutning om at indlede forhandlinger om et bindende instrument til bekæmpelse af pandemier.

Beskyttelse af de europæiske borgere betyder bedre beredskab til at reagere på fremtidige kriser, hvad enten der er tale om sundhedsmæssige, naturlige, kommercielle, diplomatiske eller militære kriser.

For det første betyder det, at vi skal styrke vores fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, så vi kan handle hurtigere og kraftigere sammen, når vores interesser trues. Jeg ved, at dette spørgsmål vil være et af de vigtigste aspekter af det kommende franske formandskab, og det er positivt.

Beskyttelse af europæerne betyder også en beslutsom styrkelse af integrationen af vores politikker vedrørende migration og de ydre grænser. I mine taler har jeg ofte rejst spørgsmålet om migration og asyl: Det er ikke en hemmelighed, at migration er blevet et centralt spørgsmål i EU's eksterne forbindelser og i vores udenrigspolitiske dagsorden. Parlamentet arbejder allerede på at forbedre Kommissionens forslag til den europæiske pagt om migration og asyl på grundlag af en ny solidaritets- og ansvarspagt. Rådet vil spille sin rolle, og det er nu et spørgsmål om hurtigst muligt at nå til enighed, ellers vil populisme og kortsigtede løsninger være fremherskende på dette område. De seneste begivenheder ved den hviderussiske grænse har klart vist, at der er behov for en beslutsom og solidarisk indsats på dette afgørende område.

Beskyttelse af de europæiske borgere betyder at sikre, at alle kan leve værdigt af deres arbejde med en anstændig og rimelig mindsteløn. Og endnu en gang opfordrer vi til et ambitiøst kompromis om dette spørgsmål. Jeg glæder mig også over Kommissionens forslag om platformsarbejdere, som bør få os til at genoprette den sociale beskyttelse for millioner af europæiske arbejdstagere.

Beskyttelse af de europæiske borgere betyder også, at der genskabes balance i ulige handelsforbindelser, når lande truer os med investeringer eller tvangsforanstaltninger.

Endelig betyder beskyttelse af de europæiske borgere, at der kan findes effektive tekniske og økonomiske løsninger i tilfælde af en energikrise. Ingen europæiske borgere bør rammes af energifattigdom, selv når en international krise forstyrrer verdensmarkederne: Det er ligeledes på så kritiske tidspunkter, at EU skal finde modige løsninger for at garantere sikkerheden for alle europæere.

 

Og endelig et Europa, der er en ledestjerne på grund af sin demokratiske model

I flere år har vi nu talt om modstandsdygtighed: Europa skal blive modstandsdygtigt over for økonomiske chok, konflikter ved dets grænser, økologiske kriser, sociale kriser osv. Det er indlysende, at vi skal overvinde disse kriser og tage fat på disse udfordringer: Men er modstandsdygtighed virkelig det eneste formål med vores indsats? Fokus på modstandsdygtighed betyder allerede på sin vis, at vi erkender os for overvundet, definerer os selv som ofre og sårbare.

Udover modstandsdygtighed er Europa derfor nødt til at genvinde stoltheden over sin demokratiske model. Vi må være fast besluttet på, at denne model for demokrati, frihed og velstand breder sig, er attraktiv og inspirerende, ikke kun for vores medborgere i Europa, men også uden for vores grænser.

En genopretning af vores demokratiske model vil vise, at vi er lykkedes med den, vise, at den fører til effektive offentlige politikker og vise, at den formår at opnå håndgribelige resultater gennem stærk beslutsomhed.

Jeg håber, at den 9. maj, hvor Europadagen fejres, vil være en anledning til at afholde et kraftfuld og samlet fælles arrangement, som vidner om vores fælles engagement i det europæiske projekt og de værdier og civilisationer, det formidler.

Mine damer og herrer

Som De har forstået, er dagens tale ikke begrænset til aktuelle spørgsmål. Jeg fandt det vigtigt at benytte mig af denne lejlighed for at henlede alles opmærksomhed på projektets mangler.

"Innovere, beskytte, brillere". Det er de tre forslag, som jeg foreslår som rettesnor for fornyelsen af vores europæiske projekt. Kære Emmanuel, under mit besøg i Paris sidste torsdag, noterede jeg mig det motto, som Frankrig havde valgt for sit formandskab for Rådet for Den Europæiske Union: "Genopretning, styrke, tilhørsforhold”. Jeg konstaterer, at det valg er helt i overensstemmelse med, hvad jeg talte om:

– Fordi vi kan ikke genoprette uden innovation. – Fordi den magt, vi ønsker for vores Union, skal tjene til at forsvare vores vision for verden og dermed beskytte de europæiske borgere.

– Fordi de europæiske borgere kun vil føle, at de tilhører Europa, hvis den politiske model fungerer som et forgangsbillede og er tiltrækkende.

Jeg glæder mig derfor over, at disse forskellige visioner for fremtiden mødes. Det er nu op til os at omsætte disse visioner til konkrete tiltag, således at Europa bevarer sin position og kan holde sine løfter til gavn for alle europæiske borgere.

Tak, og held og lykke med Deres arbejde!